Smaller Default Larger

Akupunktur

huangfumiAnvendelse af akupunktur

Har været anvendt i mere end 4000 år i Kina til behandling af alverdens sygdomme, er stadig meget anvendt i Kina selv om de har adopteret en del af den vestlige medicin.

Ifølge et savn fik en skovarbejder en torn i hælen og efterfølgende forsvandt hans rygsmerter, dette skulle angiveligt være starten på at man begyndte at udforske og stikke i forskellige punkter på kroppen. Efterhånden er Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) udviklet således at kroppen er kortlagt med meridianer og punktur hvori man kan stikke akupunkturnåle og behandle forskellige sygdomme, samtidig anvendes urtemedicin, massage mm.

Indenfor de sidste årtier er akupunktur anvendt mere og mere i vesten, og efterhånden accepteret at lægestanden, omend endnu ikke helt. Der bliver forsket meget i effekten af akupunktur og forhåbenlig vil fremtiden få overbevist de sidste tvivlende sjæle.

I min klinik anvendes akupunktur til behandling af mange forskellige såvel akutte som kroniske smertestilstande, endvidere til behandling af kvalme/opkastning bl.a. ifm. Graviditet.

Er det forbundet med smerter at få akupunktur? De fleste mærker et lille stik når nålen stikkes gennem huden, enkelte forbinder det med megen smerte andre mærker intet.
Effekten af akupunktur er helt uafhængig af om man mærker noget.

Efter 1. behandling med akupunktur kan der ofte komme træthed senere på dagen, eller dagen efter (oftest en behagelig træthed). Nogle gange kommer der forbigående forværring af smerterne i timer til nogle gange et par dage efter.
Antallet af behandlinger varierer, men normalt skal man regne med 4-6 behandlinger og ofte kan der gå op til 4 behandlinger før effekten viser sig. Enkelte gange kommer effekten først nogle uger efter behandlingsophør.
Behandlingshyppigheden er 1-2 gange om uger de første gange, senere med længere mellemrum.
Henvisningen gælder for op til 6 behandlinger.

Er der risiko forbundet med akupunktur? Normalt er der ingen risiko hvis akupunktøren kender kroppens anatomiske forhold og anvender sterile engangsnåle.
Dog kan der komme blå mærker efter nålestikkene, da man nogle gange rammer små blodårer, som kan bløde lidt under huden. Dette er uden betydning og mærkerne forsvinder helt efter 1-2 uger. Vi har sat mere end 450.000 akupunkturnåle og har ikke haft nogle alvorlige bivirkninger.
Nogle akupunkturnåle kan indeholde spor af nikkel, som kan medføre udslæt hos nikkelallergikere, jeg har dog kun set et par tilfælde som fik mindre udslæt.

I klinikken har vi behandlet smertetilstande i stort set hele kroppen, de mest almindelige er: hovedpine, migræne, nakkespændinger, rygsmerter, ledsmerter og tendiniter.